Call of Duty-serien er fortsat gigantisk, og selvom at den ikke er helt lige så stor som den var engang, så omsætter hvert eneste kapitel for milliarder af kroner hvert år. Faktisk har serien samlet set genereret et nærmest astronomisk beløb.
Activision har løftet sløret for disse tal overfor The Washington Post, og her fremgår det at serien har omsat for $30 milliarder igennem årene, og det er sket igennem salget af 425 millioner eksemplarer.
Activision bekræfter desuden at der samlet set er over 3000 ansatte der arbejder på serien, deriblandt de tre faste, samt Toys for Bob, High Moon Studios og Raven for bare at nævne nogle få.
I år landet både Call of Duty: Modern Warfare II og et nyt Warzone, som lader til at hedde "Warzone 2.0".