Igen var der tale om en bekræftelse af noget der allerede var blevet afsløret via diverse rygter, men nu er det officielt.
Hideo Kojima og Kojima Productions arbejder på et spil sammen med Xbox, og som kommer til at lande eksklusivt på PC og Xbox engang ude i fremtiden.
Kojima afslørede absolut ingen detaljer om projektet, udover at det vil benytte Microsofts Cloud-infrastruktur, men hvordan? Ja, han sagde at der vil "gå noget tid" før han kan sige mere, og det betyder nok at der vil gå lang tid.
Men nu ved vi det i hvert fald.