One-Punch Man har opnået det ret unikke at kunne appellere til dem der normalt ikke rigtig vil have noget med anime at gøre, og det er der tydeligvis filmstudier verden over der har lagt mærke til.
Ovre hos Deadline er det blevet bekræftet at Sony Pictures arbejder hårdt på en live-action fortolkning af netop One-Punch Man, og at de er opsatte på at det skal blive til en større franchise.
Derfor har de fået selveste Justin Lin, der har været med til at forme Fast & Furious-seriens succes, ind som instruktør på projektet. Den produceres desuden af Jumanji-duoen Scott Rosenberg og Jeff Pinker.
Præcis hvornår den kommer vides overhovedet ikke.