Sonys køb af Firesprite er måske ikke det mest profilerede blandt deres studiekøb, men det lader til at PlayStation-afdelingen generelt har meget store planer for studiet fremadrettet. Tidligere har de haft base i Liverpools Vanilla Factory, et område der cirka dækker 215 kvadratmeter.
Men alt tyder på at studiet kommer til at have vokseværk det næste stykke tid, for de kommer nemlig nu til at flytte over i en anden kontorbygning på Duke Street, også i Liverpool, der er omtrent 4600 kvadratmeter at lege med.
Invest Liverpool siger at det er den største udlejning i Liverpool de sidste tre år. Noget tyder på at studiet får mere plads, og langt flere ansatte, men det vides ikke endnu hvad studiet arbejder på, udover Horizon Call of the Mountain.
Desuden har flere rygter peget på at de har overtaget udviklingen af Twisted Metal.