Skull & Bones lader til at have droppet de gamle konsoller

Men det er ikke blevet bekræftet af Ubisoft endnu.
Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2022-06-20

Udviklingen af Skull & Bones startede helt tilbage i 2013, og blev så afsløret i 2017, men siden den originale afsløring har vi stort set intet officielt hørt til spillet, der angiveligt er blevet genstartet adskillige gange.

Men alt tyder på at Ubisoft er ved at geare op til en endelig lancering, om ikke andet kan IdleSloth afsløre via Twitter, at spillet for nylig er blevet aldersmærket i Brasilien, og netop aldersmærkninger er altid en god indikator for at spil er ved at gøre klar til at blive lanceret.

Sjovt nok, så melder mærkningen kun en PC-, PS5-, og Xbox Series-version, så noget kunne tyde på at de tidligere afslørede PS4- og Xbox One-versioner er aflyst.

Glæder du dig?


<social>https://twitter.com/IdleSloth84/status/1538515066441572352</social>

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage