Nostalgisk narrehat
Hvis du har fuldt med i spilnyhederne her på det sidste, vil du sikkert have læst om udskydelsen af Prey 2 og om at grunden angiveligt skulle være at udvikleren og udgiveren (Bethesda) ikke kunne enes. Endnu er den historie ikke blevet bekræftet, men da Human Head Studios, som altså også stod for udviklingen af Prey 2, i denne uge bekræftede at de gerne ville påbegynde arbejdet på en efterfølger til deres gamle actioneventyr Rune, virkede det til at rygterne viste sig sande.
Først og fremmest synes jeg det er ærgerligt at noget tyder på at et så lækkert udseende et spil som Prey 2, skifter udvikler midtvejs gennem projektet - den slags fører sjældent noget godt med sig. Men ligeledes synes jeg det er lidt ærgerligt at det næste projekt Human Head Studios angiveligt kaster sig over er en efterfølger til Rune, for hvis alle os der spillede det dengang tilbage i 2001 nu skal være helt ærlige, var det faktisk ikke særlig godt. Problematikken her er dog ikke enestående, og faktisk er det noget der mere og mere har sneget sig ind i spilindustrien.
Som spillere har vi en tendens til at slå kritikken fra når vi hører om efterfølgere til gårsdagens DOS-, Amiga- og konsolfavoritter, og det er en tendens både udviklere og udgivere i højere og højere grad synes at blive dygtige til at tjene penge på.
Når Human Head Studios fortæller om at de vil lave en efterfølger med den samme atmosfære, men bedre historie og et langt dybere kampsystem, lyder det unægtelig som den samme salgstale vi har hørt så mange gange før. Men hvorfor overhovedet en efterfølger, når nu det første Rune på det nærmeste var et tredjepersons-mod til Unreal Tournament, hvor kampsystemet ikke dækkede over meget mere end et simpelt slag. Hvorfor ikke blot gå i gang med et helt nyt spil?
Selv Prey 2 er et godt eksempel på problematikken, for hvorfor gør spillet overhovedet brug af titlen, når alt hvad vi hidtil har set fra det tyder på at her er tale om et spil, der intet har tilfælles med sin forgænger?
Svaret er "brand value", altså at potentielle købere i forvejen kender navnet. Men helt ærligt, ville dine oplevelser med det forrige Prey-spil i dette eksempel få dig til at overveje at købe en radikalt anderledes efterfølger? Ville associationerne med det mere end 10 år gamle Rune, være stærke nok til at du ville vælge det frem for det samme spil med et andet navn?
Der er mange flere eksempler på dette: Far Cry 2 ikke det store med det forrige spil at gøre, hvilket for øvrigt også gælder for efterfølgeren. Det lækre Kid Icarus: Uprising var et ganske andet spil end dets 8bit forgængere, og selv det stort oplagte Syndicate havde kun stemningen og dele af historien tilfælles med originalen.
Er vi som spilnydere virkeligt så nemme at præge at der ikke skal mere end en titel vi (måske) kender på forsiden, før vores chance for at købe det stiger i vejret?