God of War: Ragnarök kunne endelig få en udgivelsesdato i denne uge

Jason Schreier har tidligere sagt noget lignende.
Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2022-06-28

Kender du insideren The Snitch? Han er først dukket op for nylig, men har siden da haft en "track record" på 100%, så alt tyder på at han sidder på retvisende insider-information. Jason Schreier sagde tidligere at en endelig udgivelsesdato på God of War: Ragnarök ville dukke op her i juni, og det bekræfter Snitch nu.

Han har, via Twitter, udgivet en kort video med God of War, hvor tallene 1 1 1 1 0 indgår, som er 30 i binær. Dermed mener han at spillet "afsløres", altså at vi ser det igen sammen med en udgivelsesdato d. 30 juni.

<social>https://twitter.com/insider_wtf/status/1540088506701254656</social>

Dette kommer efter at Cory Barlog dukkede op på Twitter efter mange, mange måneders stilhed med følgende besked:

<social>https://twitter.com/corybarlog/status/1540074769206284288</social>

Vi holder ekstra øje.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage