Efter flere årtier på PlayStation kommer Persona-serien snart til PC, Xbox og Nintendo Switch. Men måske tager det populære JRPG også springet til fjernsynsformatet?
Oven på de succesfulde film om Sonic the Hedgehog melder Sega nu ud, at de overvejer at ekspandere deres film- og seriesatsning til også at inkludere spil udviklet af JRPG-specialisterne fra Atlus.
"Atlus' worlds are filled with high drama, cutting-edge style and compelling characters," fortæller Toru Nakahara, lead producer på Sonic-filmene, til IGN. "Stories like those from the Persona franchise really resonate with our fans and we see an opportunity to expand the lore like no one has seen — or played — before. Together, Sega and Atlus, are working to bring these stories and worlds to life through new mediums and for new audiences."
Udover Persona står Atlus også bag spilserier som Shin Megami Tensei og Etrian Odyssey.