Pokémon Go-udvikler fyrer næsten ti procent af deres medarbejdere

Fire aflyste projekter har medført økonomiske sparetider.
Tekst: Jakob Hansen
Publiceret 2022-07-04

Pokémon Go har været en gigantisk succes for den udvikleren Niantic, og spillet har årligt skovlet mere end en milliard dollars ind i omsætning. Studiet med base i San Francisco har dog langt fra hvilket på laurbærrene, men har i stedet investeret i en række nye AR-projekter såsom Harry Potter: Wizards Unite og Pikmin Bloom.

Desværre har ingen af disse spil haft tilnærmelsesvis den samme succes som Pokemon Go, og nu er Niantic kommet i økonomisk uføre. Ifølge en intern mail fra administrerende direktør John Hanke, læst af finansmediet Bloomberg, står Niantic over for "a time of economic turmoil."

Virksomheden skulle allerede have reduceret deres omkostninger på en række parametre, men det er dog ifølge Hanke nødvendigt, at "further streamline our operations in order to best position the company to weather any economic storms that may lie ahead."

Som så ofte før er "strømlinede operationer" lig med fyringer, og ifølge en talsperson for virksomheden kommer de inden for den nærmeste fremtid til at tage afsked med 85 til 90 medarbejdere, eller omkring 8% af deres samlede arbejdsstyrke.

Fyringerne kommer blandt andet oven på, at Niantic har måtte aflyse fire projekter, heriblandt Transformers-spillet Heavy Metal.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage