Sucker Punch har ingen planer om at genoplive Infamous eller Sly Cooper

Al fokus virker rettet mod en efterfølger til Ghost of Tsushima.
Tekst: Jakob Hansen
Publiceret 2022-07-04

PlayStation-studiet Sucker Punch opnåede tilbage i 2020 stor succes med open world-spillet Ghost of Tsushima sat i 1200-tallets Japan. Inden da var den amerikanske udvikler bedst kendt for serierne Infamous og Sly Cooper, der var blandt de mest succesfulde førstepartsserier til henholdsvis PlayStation 3 og PlayStation 2.

Mange fans håber derfor på, at Sucker Punch igen kaster lidt kærlighed efter deres gamle helte, men det er der desværre ikke meget, som der tyder på.

"With our focus on our current project, we have no plans to revisit inFAMOUS or Sly Cooper right now, and no other studio is currently working on projects related to those franchises either," meddeler Sucker Punch i forbindelse med en opdatering af Infamous 2-serveren.

Selvom der altså ikke er nogle nye projekter undervejs i de klassiske serier, holder Sucker Punch døren en smule på klem: "These characters are very special and near and dear to our hearts, so while we'd never say never to re-opening those doors down the road, for now there are no inFAMOUS or Sly Cooper games in development."

Det kommende spil fra Sucker Punch er efter alt at dømme en efterfølger til Ghost of Tsushima.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage