Indiehittet Inscryption ser ud til at komme til PS4

Det populære horrorspil er blevet aldersvurderet i Australien.
Tekst: Jakob Hansen
Publiceret 2022-07-05

Den talentfulde indieudviklere Daniel Mullins har en helt speciel evne til at skabe unikke spil ud af tilsyneladende simple koncepter, hvilket vi tidligere har set med Pony Island og The Hex.

Hans seneste spil, Inscryption, tager kreativiteten til et nyt niveau, og derfor har mange håbet på en konsolkonvertering. Indtil videre har ingen af den canadiske spilskabers projekter taget springet fra PC til konsol, men det ser nu ud til at ændre sig.

Den australske klassifikation, har aldersvurderet Inscryption til PS4, hvilket plejer at være et sikkert tegn på en snarlig lancering.

Inscryption beskrives af udvikleren selv som "an inky black card-based odyssey that blends the deckbuilding roguelike, escape-room style puzzles, and psychological horror into a blood-laced smoothie."

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage