Spil til Xbox 360 fjernes fremover fra Games with Gold

Ændringerne træder i kraft til oktober.
Tekst: Jakob Hansen
Publiceret 2022-07-06

I takt med at Xbox Game Pass har vokset sig større og større, virker det til, at Microsoft løbende har nedprioriteret Games with Gold. Initiativet er en del af Xbox Live Gold, der for en månedlig pris lader dig spille online, og giver hver måned adgang til fire "gratis" spil, du kan downloade - 2 til Xbox One og 2 til Xbox 360.

Kvaliteten på spillende har dog været stødt dalende, og nu udfaser Microsoft så de inkluderede Xbox 360-spil. Det fremgår af en mail, som Microsoft er begyndt at sende ud til abonnementer.

Overfor VGC begrunder en talsperson beslutningen: "We have reached the limit of our ability to bring new games to the catalog from the past due to licensing and technical constraints. We will continue to focus on providing Xbox One titles through the Games with Gold program."

September bliver sidste måned, hvor Xbox 360-spil inkluderes med Xbox Live Gold. Hvorvidt der fremover kun vil være to månedlige spil, eller om de manglende bagudkompatible 360-titler opvejes af andre fordele, melder historien foreløbigt ikke noget om.

Du kan se juli måneds Games with Gold her.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage