Mike Ybarra blev tidligere på året forfremmet til direktør hos den skandaleombruste udgiver Activision Blizzard, der efter planen bliver overtaget af Microsoft for et svimlende beløb engang næste år, hvis alle godkendelser falder på plads.
Der er altså nok at se til for Activision Blizzard. Alligevel har virksomheden planer om at relancere den traditionsrige konference BlizzCon. Det fortæller Mike Ybarra i et interview med avisen LA Times:
"We previously announced we're taking a pause on BlizzCon while we reimagine it for the future but do want to return to a live event that enables us to celebrate the community. We recently hired a new leader of BlizzCon, April McKee, who is hard at work on that plan. ... We are committed to bringing back BlizzCon in 2023."
Blizzcon finder normalt sted i Anaheim Convention Center i Californien. Konferencen blev senest afholdt fysisk i 2019, mens at en digital præsentation fandt sted i 2021. Det var meningen, at 2022 skulle have budt på en hybridkonference med både digitale og fysiske præsentationer, men oven på de mange sager om sexchikane og dårligt arbejdsmiljø i virksomheden blev planerne droppet.