Terminator bliver til et open world survival-spil

Terminator Survival Project hedder arbejdstitlen.
Tekst: Jakob Hansen
Publiceret 2022-07-11

Terminator-serien har formået at holde sig overraskende relevant oven på den originale filmlancering med Arnold Schwarzenegger i hovedrollen tilbage fra 1984. Terminator: Dark Fate fra 2019 blev dog et økonomisk flop af dimensioner, og derfor er det fremover nok i spillenes verden, at fans skal sætte deres lid til nye eventyr i det brutale science fiction-univers-

Heldigvis står den franske udgiver Nacon klar til at levere. For et par år siden udgav de FPS-spillet Terminator: Resistance fra polske Teyon, og nu har de netop annonceret Terminator Survival Project.

Der er tale om et open world survival-spil, som kommer til PC og konsoller "in the distant future," men mere ved vi desværre ikke om projektet i skrivende stund.

Terminator Survival Project udvikles af Nacon Studio Milan og får selvfølgelig en lidt mere kunstnerisk titel, når udgivelsen nærmer sig.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage