På trods af blandende anmeldelser, så har Thor Love and Thunder fået en dundrende åbning i biografer verden over.
Ifølge Box Office Mojo har filmen i løbet af sin premiereweekend indtjent $302 millioner, hvilket gør det til en af årets foreløbigt største lanceringer. Filmen har foreløbigt tjent $143 millioner i USA og $159 på internationale markeder.
Sammenlignet med en anden nylig Marvel-film Doctor Strange in the Multiverse of Madness halter tordenguden dog en lille smule efter. Doctor Strange indbragte $187 millioner i løbet af sine første dage på det amerikanske marked og har i alt indtjent næsten én milliard dollars ($953.497.515).
Du kan læse vores anmeldelse af Thor Love and Thunder her.