Se Sylvester Stallone som superhelten Samaritan

Superheltefilmen får premiere senere på sommeren
Tekst: Jakob Hansen
Publiceret 2022-07-12

Sylvester Stallone er blandt de ukronede konger af actiongenren, og særligt John Rambo virkede som noget af et overmenneske med tanke på, at han næsten ene mand kunne besejre på både den Røde Hær og Viet Cong.

Snart får vi dog lov til at se Stallone som en decideret superhelt. Det sker i filmen Samaritan, hvor Stallone spiller en tidligere superhelt, der efter en længere pause tvinges til igen at hoppe i heltedragten.

Nu er der blevet offentliggjort et par billeder fra filmen, hvor vi ser Stallone i action, om end ikke i fuldt kostume.

Samaritan får præmiere på Amazon Prime Video den 26. august, og superheltefilmen har udover Stallone også Pilou Asbæk på rollelisten.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage