Store dele af verdenen oplever i øjeblikket hedebølger, og det gælder også i Japan, hvor dagtemperaturen de sidste par uger mange steder har været højere end 30 grader celsius.
Det har nu fået Nintendo Japan til at minde sine Twitter-følgere om, at Nintendo Switch ikke har godt af at blive spillet under den bagende sol. Det skriver Nintendo Life.
"Playing a Nintendo Switch in a high temperature area can cause the temperature of the console to rise. Please use the console in areas between 5 ~ 35°C (41 ~ 95°F). Additionally, blocking the air intake and exhaust vents can cause the console to heat up. Please allow for good ventilation around these vents," står der i opslaget.
Temperaturen når her til lands heldigvis sjældent sådanne højder. Men det er nok stadig en god ide at sørge for rigeligt med skygge, hvis den håndholdte Nintendo Switch skal med i sommerhuset eller på campingferien.