Dead or Alive-skabers næste projekt er et NFT-baseret MMO

Fan service møder spekulative investeringer - hvad kan gå galt?
Tekst: Jakob Hansen
Publiceret 2022-07-13

Tomonobu Itagaki er bedst kendt for hans mange år hos Team Ninja, hvor han blandt andet skabte kampspilserien Dead or Alive og bragte Ninja Gaiden til et moderne publikum.

Sidste år skabte den japanske spildesigner sit eget studie, og nu er de klar med deres første projekt - et kryptobaseret MMORPG kaldet Warrior.

"My Studio focuses on producing high-quality and immersive 3A Web3.0 games. Warrior aims to solve the performance and security issues of GameFi 1.0 and achieve GameFi 2.0," skriver Tomonobu Itagaki på Twitter.

Web 3.0 er en løs term for internetteknologi, der benytter sig af en underliggende Blockchain, og GameFi er en sammentrækning af gaming og finance - her refereres til såkaldte pay-to-earn-spil, hvor det primært handler om at tjene penge fremfor at spille for egen morskabs skyld.

Ifølge spillets hjemmeside, vil salget af NFT'er begynder i fjerde kvartal af 2022, mens en åben beta af spillet vil lanceres i begyndelsen af næste år.

Tomonobu Itagakis Dead or Alive-serie er blandt andet kendt for sin såkaldte "fan service."

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage