Metal Gear-serien fylder i dag 35 år, da det originale spil udkom den 13. juli 1987 til hjemmecomputeren MSX.
Seriens skaber Hideo Kojima er som bekendt nu leder af sit eget studie, Kojima Productions, men Konami ejer stadig rettighederne til serien. Derfor markerer Konami jubilæet på Twitter og bruger i samme anledning lejligheden til at komme med en god nyhed.
"The Metal Gear series, launched on 13 July 1987, celebrates its 35th anniversary today. We are preparing to resume the sale of titles that had been temporarily suspended," meddeler Konami ifølge VGC.
Sidste år blev flere udgaver af Metal Gear Solid 2: Sons of Liberty og Metal Gear Solid 3: Snakke Eater fjernet fra digitale butikssider, da licensen til en række arkivbilleder var udløbet. De licensaftaler har Konami nu fået genforhandlet, og derfor kan vi altså snart se frem til igen at kunne købe de klassiske titler.