"Skydespil tjener ikke penge"

Sortsyn fra Timesplitters-udvikler
Tekst: Rasmus Lund-Hansen
Publiceret 2012-05-03

Steve Ellis, der var medgrundlægger af Timesplitters-udvikleren Free Radical, siger at der ikke er plads på markedet for skydespil til andet end Call of Duty og Battlefield.

"Ingen køber rigtigt FPS.spil, medmindre de hedder Call of Duty", siger han til Edge. "Jeg vil tro Battlefield klarede sig okay, men udover det taber stort set alle FPS-spil penge. Bare se på Crysis 2. Fedt spil, men det kan umuligt have været i nærheden af at tjene udviklingsomkostningerne ind".

Free Radical blev i sin tid købt af netop Crysis-udvikleren Crytek, efter det ikke lykkedes at finde en udgiver til Timesplitters 4. Ellis har sidenhen forladt selskabet og startet mobiludvikleren Crash Lab. Før tiden hos Radical var Ellis en vigtig del af udviklingen af GoldenEye 64.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage