Moderne biler har mange smart funktioner, og blandt de mest brugbare af slagsen er utvivlsomt sædevarme. Men hvem ved, måske du i fremtiden bliver nødt til at hive kreditkortet op af lommen, næste gang det bliver lige lovlig koldt i bilen?
For et par år siden skrev vi om, hvordan BMW, som den vist nok første bilproducent, havde introduceret "DLC" i deres biler i form af softwarefunktioner, som skulle tilkøbes separat.
Nu melder The Verge, at den seneste funktion, som bliver låst bag en betalingsmur, er den førnævnte sædevarme. Det koster således £15 (132 kr.) at få varme i sædet på nyere biler via services BMW Connected Drive på en række forskellige markeder.
Sædevarme tilsyneladende endnu ikke ekstra i Danmark, men BMW's danske hjemmeside lister dog ratvarme som et muligt tilkøb. Prisen er her 70 kr. om måneden eller et engangsbeløb på for 1.700 kr. for at have funktionen permanent låst op.
Vi er altid glade, når spilbrancen inspirer andre brancher, men lige her kan vi ikke erklære os fans af tendensen.
Har du også en bil med DLC?