Tilbage i 2020 fik actionkomedieserien Bad Boys endnu et kapitel, da Will Smith og Martin Lawrence vendte tilbage i filmen Bad Boys for Life.
Filmen blev en pæn succes, og en Bad Boys 4 kom hurtigt på tegnebrættet hos Columbia Pictures. Efterfølgende er planerne dog blevet lagt på is oven på dramaet ved den seneste Oscar-cermoni, hvor Will Smith slog Chris Rock på scenen.
Alligevel tror Martin Lawrence på, at Bad Boys 4 nok skal blive en realitet. "We got one more at least," fortæller Lawrence om seriens fremtid til Ebony Magazine (via Variety).
I det samme interview fortæller Lawrence også mere om Bad Boys betydning for hans karriere: "It was big. For us to come together and prove that we can deliver, and we can pull people into the box office—that two Black stars, two sitcom stars, could make money at the box office. I didn't go to college, so I felt TV was my college years. I felt with movies, I had graduated; it was just different."
Den første Bad Boys udkom i 1995 og havde, ligesom Bay Bays II fra 2003, Michael Bay i instruktørsædet.