Præmier hele juli måned, mandag, onsdag og fredag, og nogle gange oftere. Det er ideen bag vores sommerkonkurrence i år, og du kan læse meget mere via dette link.
Juli måned står nemlig til at blive lettere drøj, så vi fyrer op for en god portion konkurrencer her på sitet, og forhåbentlig tjekker du ind løbende. Vi ses da, gør vi ikke?
Et stabilt og hurtigt internet er helt essentielt, hvis man vil spille onlinespil, og det er sådan set også meget brugbart, når man skal på nettet i andre sammenhænge.
Med Netgear Nighthawk XR1000 får du en kraftig router bygget til at reducere ping og give en mere flydende oplevelse i multiplayerspil.
Routeren kan blive din, hvis du leverer det mest interessante svar på følgende spørgsmål:
Hvad er det bedste onlinespil, og hvorfor?
Vi glæder os til at læse jeres besvarelser.