Netflix' nye serie Resident Evil har ikke meget at gøre med kildematerialet, og selv hvis det modsatte havde været tilfældet, havde det næppe reddet serien, der slet og ret er ringe på et utal af parametre - i hvert fald hvis du spørger vores anmelder og et utal af skuffede fans.
Det virker dog ikke til at seriens showrunner Andrew Dabb endnu er klar til at forlade den synkende skude. I et interview med Polygon afslører han, hvordan han håber at redde serien, og hans løsning, fan-service for alle pengene, er måske ikke helt dum?
"Over the course of the series, I want to bring everything in. Left to my own devices, I want Lady D, I want the plant monster, I want it all. I want everything, but judiciously [and] responsibly over time," fortæller Dabb.
Lady D er selvfølgelig Lady Dimitrescu fra Resident Evil Village. Ifølge Dabb vil fokus være på, hvordan populære karakterer som hende ændrer sig over tid:
"The question becomes, how do people change? So there are characters we haven't seen in quite a while: Jill Valentine and Claire Redfield being examples of that. How do they react in the present day to all this stuff happening?"