Xenoblade Chronicles 3 Collector's Edition kan først forudbestilles efter lanceringen

"Uforudsete logistiske udfordringer" har ført til en forsinkelse
Tekst: Jakob Hansen
Publiceret 2022-07-19

Normalt forudbestiller man et spil for at være sikker på at have det mellem hænderne på selve udgivelsesdagen. Det bliver dog ikke tilfældet, hvis du vil have fingrene i den kommende Collector's Edition til rollespillet Xenoblade Chronicles 3.

Oprindeligt var det meningen, at den eksklusive samlerudgave skulle udkomme sammen med spillet den 29. juli. Grundet "uforudsete logistiske udfordringer" kan Nintendo dog først tage imod forudbestillinger fra september.

På grund af forsinkelsen har Nintendo valgt ikke længere at inkludere selve spillet i Xenoblade Chronicles 3 Collector's Edition. Det bliver derfor muligt at købe spillet på udgivelsesdagen og herefter forudbestille samlerudgaven for sidenhen at modtage art book, steel case og samlerboks.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage