Præmier hele juli måned, mandag, onsdag og fredag, og nogle gange oftere. Det er ideen bag vores sommerkonkurrence i år, og du kan læse meget mere via dette link.
Juli måned står nemlig til at blive lettere drøj, så vi fyrer op for en god portion konkurrencer her på sitet, og forhåbentlig tjekker du ind løbende. Vi ses da, gør vi ikke?
Nokias små telefoner i stil med Nokia 3310 er nogle af mest ikoniske produkterne fra 00'erne. Ønsker du dig tilbage til en simplere tid, eller vil du blot have et mindre distraherende alternativ til den moderne smartphone, så bør du deltage i denne konkurrence.
Her udlover vi nemlig en Nokia 6310. En telefon uden irriterende push-notifikationer som kan holde i ugevis på en enkelt opladning. Og ja, det klassiske Snake-spil er selvfølgelig inkluderet. For en god ordens skyld smider vi også et par praktiske Nokia Clarity Earbuds oven i til den heldige vinder.
Vil du have en chance for at vinde telefonen og høretelefonerne, skal du svare på følgende spørgsmål i kommentarfeltet:
Hvad er det værste ved en moderne smartphone?
Vi glæder os til at læse jeres besvarelser.