Diablo Immortal har nu rundet 20 millioner spillere

Spillerbasen er fordoblet på lidt under en måned.
Tekst: Jakob Hansen
Publiceret 2022-07-25

Det er ikke alt for længe siden, at det kom frem, at Diablo Immortal havde haft mere end 10 millioner spillere. Det gjorde spillet til den mest succesfulde lancering i seriens historie målt på antal spillere, hvilket nok hænger sammen med, at Diablo Immortal er gratis at spille på både mobil og PC.

Selvom Diablo Immortal har mødt kritik for sine mikrotransaktioner, så forsætter spillerne med at strømme ind. Nu melder Blizzard ud, at spillet har rundet 20 millioner spillere på lidt over halvanden måned - en ganske imponerende total, selv for et free-to-play-spil.

<social>https://twitter.com/DiabloImmortal/status/1550669538999631874</social>

For at fejre milepælen får eksisterende og nye spillere et gratis Legendary Crest samt andre bonusser ved næste log-in.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage