Filmene om The Avengers er blandt de mest indbringende nogensinde, da alle fire film i serien, siden debuten med The Avengers tilbage i 2012, har indtjent over en milliard dollars globalt. Den seneste i rækken, Avengers: Endgame fra 2019, har endda indtjent næsten tre milliarder dollars, og er kun overgået af Avatar som den mest indbringende film nogensinde.
Der herskede derfor aldrig rigtigt tvivl om, at serien ville gøre comeback, og til San Diego Comic Con præsenterede Marvel endelig de kommende film i serien.
Det drejer sig om to film kaldet Avengers: The Kang Dynasty og Avengers: Secret Wars, der efter planen begge får premiere i 2025. For The Kang Dynasty hedder premieredatoen den 2. maj, mens at Secret Wars rammer biograferne den 7. november.
Med så lang tid til lancering skal datoerne nok kun ses som foreløbige angivelser.