The Last of Us: Part I kommer til PC "very soon after the PS5 release"

Indtil videre kan vi se frem til PS5-versionen den 2. september.
Tekst: Jakob Hansen
Publiceret 2022-07-25

The Last of Us: Part I udkommer den 2. september til PlayStation 5. Den opgraderede version af det ekstremt anmelderroste PS3-spil kommer også til PC på en senere dato, men udvikleren Naughty Dog har dog endnu ikke meldt ud, præcist hvornår det bliver.

Heldigvis ser det ikke ud til, at vi skal vente længe på PC-versionen. På Twitter har Senior Environment Texture Artist hos Naughty Dog Jonathan Benaino følgende opmuntrede svar på spørgsmålet om, hvornår PC-versionen udkommer:

<social>https://twitter.com/JonathanBenaino/status/1550703816965758976</social>

Hvad "very soon af the PS5 release" konkret betyder, er selvfølgelig svært at sige, men vi gætter på, at der maksimalt vil gå tre måneder efter lanceringen.

The Last of Us: Part I har ikke fået den bedste omtale, efter at det kom frem, at spillet ikke vil indeholde helt så mange forbedringer, som først antaget.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage