I fredags startede Riot Games en ny kampagne i deres afsindigt populære gratis-spil League of Legends, hvor de frem til den 18. maj har halveret prisen på helten Jax, med det formål at støtte Make-A-Wish-fonden.
100% af de penge der bliver brugt på at købe Jax og hans skin "Jaximus", vil altså gå til fonden der i årevis har sørget for at give børn og unge med livstruende sygdomme, mulighed for at få et ønske opfyldt.
Hvis du ikke allerede har Jax i din samling, er der altså nu mere grund til at købe ham end på noget tidligere tidspunkt.