Naughty Dog-medarbejder: The Last of Us: Part I kan slet ikke sammenlignes med PS3-versionen

Endnu en ansat forsvarer projektet, allerede inden det er lanceret.
Tekst: Jakob Hansen
Publiceret 2022-07-26

The Last of Us: Part II skabte masser af polemik, allerede inden det i sin tid blev udgivet tilbage i 2020. Nu har Naughty Dog formået at gentage kunststykket, om end af lidt andre årsager.

Den kommende remake af PS3-klassikeren The Last of Us, der nu har fået titlen The Last of Us: Part I, har fået en del kritik, efter det først kom frem, at spillet ville sælge til fuld pris, dvs. £70/ €70, og sidenhen, at det ikke ville indeholde så mange gameplay-forbedringer, som først antaget.

Naughty Dog har ikke som virksomhed forholdt sig direkte til den megen debat, men det har enkelte medarbejdere. Først gjorde Robert Morrison, der arbejder som animator på projektet, det klart, at der ikke var tale om et "cash grab," og nu forsvarer en anden medarbejder spillet.

Det drejer sig om Senior Environment Texture Artist hos Naughty Dog Jonathan Benainous, der adspurgt på Twitter om forholdet mellem pris og kvalitet, har følgende at sige: "People complain about gameplay by watching a video but nobody actually had their hand on the controller. Having played both, there is no comparison between PS3 & PS5."

Jonathan Benainous mener heller ikke, at nye mekanikker, som evnen til at kravle langs jorden ville have fungeret i kontekst af det originale The Last of Us, da niveauerne ikke var designet med tanke på sådanne evner.

<social>https://twitter.com/JonathanBenaino/status/1550947192990420993</social>

Synes du, argumentationen holder?

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage