Marvel forsøger ofte at holde skuespillerne i deres kommende film hemmelige, så Russell Crowe blev en smule upopulær, da han afslørede, at han skulle spille med i Thor: Love and Thunder, før den officielle annoncering. Nu viser det sig dog, at han oprindeligt skulle have spillet en anden rolle i filmen, end hvad han endte med.
Kunstneren Ken Barthelmey har på sin Instagram afsløret, at Marvel oprindeligt havde tiltænkt Russell Crowe-rollen som Djævelen. Han viser også en koncepttegning, der illustrerer, hvordan Crowes djævel skulle have set ud.
Designet læner sig op af Tim Currys djævlekarakter fra fantasyfilmen Legend fra 1985, men Russell Crowe endte i sidste ende med at få en rolle af mere olympiske dimensioner...