Steam understøtter nu klassiske Nintendo-controllere

Vel og mærke de nye udgaver til Nintendo Switch.
Tekst: Jakob Hansen
Publiceret 2022-07-28

Valves populære Steam-klient har efterhånden understøttelse af en lang række populære controllere som Microsofts stabile Xbox-controller og Sonys innovative DualSense.

Nu kan du også bruge de retroinspirerede Nintendo Switch-controllere, som Nintendo har lanceret med henblik på deres Nintendo Switch Online-service, der lader dig spille klassiske spil til NES, SNES, Nintendo 64 og Sega Mega Drive/Genesis.

Den seneste opdatering til Steam introducerer "support for Nintendo Online classic controllers," og over for The Verge bekræfter Nintendo, at det drejer sig om retro-controllerne baseret på de ovennævnte systemer.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage