Forza Motorsport lader dig øve sving i ny træningsdel

Et nyt "corner mastery system" skal forebygge skade på de virtuelle biler.
Tekst: Jakob Hansen
Publiceret 2022-07-28

Efter to års stilhed oven på annonceringen af Forza Motorsport tilbage i 2020 fik vi i sidste måned endelig en fuld gameplay-præsentation af det kommende racerspil til Xbox & Bethesda Games Showcase.

Siden da har udvikleren Turn 10 været mere åbenmundede omkring projektet, og i går løftede de sløret for en ny måde at konkurrere online, der potentielt kan tage dit niveau til nye højder.

Det nye "corner mastery system" sørger for, at dine træningssessioner omhandler "the trickiest areas of the track" og ikke blot ligegyldig ligeudkørsel. Det bliver ligeledes muligt at sammenligne tider og kurver med dine venner online, så I kan konkurrere om at lave de mest glidende sving.

Forza Motorsport, der bliver det ottende spil i serien, udkommer til foråret 2023 til Xbox Series S/X og PC.

<social>https://twitter.com/ForzaMotorsport/status/1552402221010239489</social>

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage