For nylig har Jason Schreier kunne give os en række konkrete detaljer om Grand Theft Auto VI, deriblandt at spillet angiveligt kommer til at byde på to centrale spilbare hovedpersoner i et Bonnie & Clyde-inspireret narrativ, altså er den ene af de to en kvinde - for første gang i seriens historie.
Desuden fortalte han også, at Rockstar har måtte skrue lidt ned for ambitionsniveauet, for at sikre at de ansatte ikke lider under vægten af alt, alt for stort projekt, og at de faktisk kan... ja, udgive det en dag.
Axios' Stephen Totilo har fulgt op med sine egne kilder, og kan afsløre at spillet engang havde fire spilbare hovedpersoner, og hele tre byer at udforske.
"It's an ambitious project but with a scaled-down scope for launch. That tracks with information shared by a source with Axios Gaming who said an earlier plan had called for four protagonists and three cities."
Totilo lader til at være enig med Schreier i, at spillet tidligst kommer sidst i 2024, og at det er planen at udvide spillet med nye byer over tid, for bedre at kunne beskytte de ansatte mod de notorisk ringe arbejdsforhold studiet ellers har været kendt for.