MTV Video Music Awards uddeler nu en pris for bedste optræden i the Metaverse

Blandt de nominerede er Ariana Grande og Justin Bieber.
Tekst: Jakob Hansen
Publiceret 2022-07-31

Siden 1984 har MTV Video Music Awards belønnet de mest spektakulære og interessante optrædener inden for musikvideoer. I de senere år har prisuddelingen dog stagneret en smule, nok fordi musikvideoer i sig selv langt fra er så banebrydende et medium som tilbage i 80'erne og 90'erne.

Nu forsøger MTV sig med en ny kategori, der igen skal gøre prisuddelingen relevant og tidssvarende. Fra og med i år uddeles en pris i kategorien "Best Metaverse Performance." Prisen uddeles til den kunstner, der har leveret den bedste virtuelle optræden i et onlineunivers, såsom Ariana Grandes optræden i Fortnite.

"We saw the opportunity to highlight and honor some of the best, most impactful executions of this — and celebrate artists who have found creative ways to use these spaces — which led to the addition of 'Best Metaverse Performance' category this year," fortæller en talsperson for MTV om den nye kategori.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage