EA har haft bedste år nogensinde

Godt hjulpet af digitalt salg
Tekst: Rasmus Lund-Hansen
Publiceret 2012-05-08

EA har fremlagt resultatet fra det seneste regnskabsår (der sluttede 31. marts), og det er et der slår rekorder. EA's omsætning nåede op på $4,2 milliarder (cirka 24 mia. kroner), og meget bemærkelsesværdigt udgjorde det digitale salg hele $1,2 milliarder af det tal, hvilket er en stigning på 47 procent i forhold til året før. Overskuddet for året landede på $284 millioner (1,6 mia. kroner), mod $223 millioner året før.

Blandt årsagerne til den enorme stigning i digitalt salg er Star Wars: The Old Republic, det enormt succesfulde FIFA Ultimate Team ("det andenbedst sælgende EA-produkt i UK i perioden") og EA's Play4Free-afdeling, der hiver $2 millioner ind om ugen i omsætning.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage