Varmerekorder i England gjorde at Henry Cavill måtte opgradere sin PC

Skuespilleren er selverklæret PC gamer, og har involveret fans i konstruktionen af hans "rig".
Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2022-08-05

Henry Cavill elsker at spille, faktisk var han ved at miste rollen som Superman fordi han var fuldt optaget af et raid i World of Warcraft, og han har sidenhen haft fans med på en rejse hvor han har bygget lidt af et bæst af en computer.

Men AIO-køleren på den computer er for nylig, delvist grundet de rekordhøje temperaturer i blandt andet England, gået død. Så nu går han altså Noctua. I en opslag på Instagram, som du kan se herunder, fremviser han de nye Noctua fans han har i sinde at installere.

Problemet, som mange andre er løbet ind i, er dog at der generelt er varemangel på PC-markedet hist og her, så han venter på nogle, mens han har installeret dem han i forvejen har.

Det er ret sjovt at følge med i, og du kan se med herunder.

<social>https://www.instagram.com/p/CgrDLmasVxp/</social>

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage