Det er ret afgørende for et spil om hvorvidt mange også ønsker at interagere med det via diverse streaming- og videoplatforme, og her har Elden Ring også været et gigantisk hit. Det har slået rekorder for FromSoftware fra start af, og nu ved vi at det er blandt de største spillanceringer på Youtube... ja, nogensinde.
Det har Youtube Gaming selv afsløret via Twitter, hvor de desuden fremlægger en række vilde statistikker, der viser niveauet af engagement og antallet af seere. Her fremgår det at i antallet af "launch views" slår Elden Ring eksempelvis Red Dead Redemption 2 med 3.4 milliarder, hvor Red Dead "bare" måtte nøjes med 1.4 milliarder.
Det siger naturligvis også noget om platformen, men du kan se det hele herunder.
<social>https://twitter.com/YouTubeGaming/status/1554542724170276871</social>