Nintendo lancerer ikke ny hardware inden året er omme

Jeff Grubb har ellers indikeret at en ny Switch-variant ville ankomme i 2022.
Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2022-08-07

Jeff Grubb har som regel ret, men denne gang er der vist ingen vej uden om. Den berygtede Switch Pro skulle i brede træk vise sig at være den nye OLED-model, men Grubb har i adskillige omgange holdt fast i at der altså er en nyere model på vej også med 4K-understøttelse og DLSS, og at denne ville lande i 2022. Det lader dog til ikke at ske.

Nikkei har kigget nærmere på Nintendos seneste finansrapport, og her fremgår det at Nintendo fokuserer helt og holdent på at møde deres Switch-produktionsantal, og at der derfor ikke er nogen ny hardware før slutningen på det nuværende finansår i marts 2023.

<social>https://twitter.com/6d6f636869/status/1555054256063156224</social>

I selvsamme artikel har præsident Shuntaro Furukawa bekræftet, at det kan være sværere at finde en Switch til vinter, og at det bliver sværere at ramme det lovede salgsantal:

"Normally, we stockpile inventory in the summer to prepare for the year-end sales season, which is at its peak. This summer, we are not able to produce as many as usual."

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage