Square Enix står angiveligt til at sælge andel i deres tilbageværende studier

Særligt Sony kunne vise sig at være interesseret, mener analytiker.
Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2022-08-08

For ikke så lang tid siden solgte Square Enix to af deres største vestlige udviklingsstudier, Crystal Dynamics og Eidos Montreal, til Embracer. De sagde dengang at dette ville tillade dem at investere yderligere i andre studier, men nu kan det være at vi ved lidt mere om deres planer.

Analytiker David Gibson hørte først og fremmest med under Square Enix' nylig finansmøde i Japan, hvor de afslørede at de ser salget af de to studier som "Fase 1" af en restruktureringsplan.

Fase 2 er åbenbart at kigge nærmere på de studier de stadig ejer, og vurdere om hvorvidt de vil beholde fuldt ejerskab, eller om de vil sælge andele til interesserede tredjeparter. Dette skal angiveligt give Square Enix flere midler, så kan rokere ressourcer rundt, ressourcer der primært skal divergeres mod japanske titler.

Gibson forventer at Sony, Tencent og Nexon alle ville være interesserede, og måske er særligt Sony interesserede hvis disse andele kan sikre et eksklusivt forhold.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage