Gamestop beskyldes for at have solgt NFT'ere baseret på stjålne indie-spil

Virksomheden tilbyder en såkaldt "NFT Marketplace" som en del af en større omvæltning.
Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2022-08-08

Butikskæden GameStop har måske formået at stoppe det enorme underskud, men det har været via metoder der mildest talt har skabt røre blandt forbrugere. Blandt andet satser de meget direkte på kryptovaluta og NFT'er, og en del af netop den strategi er en såkaldt "NFT Marketplace".

Som Ars Technica kan bekræfte har en skaber ved navn Nathan Ello solgt en spilsamling som en NFT på GameStops markedsplads ved navn NiFTy Arcade, en samling af en række individuelle indie-spil, men han har slet ikke rettighederne til at lancere den her samling, selvom at han har tjent godt $14,000 på handlen udbetalt som cirka 8.4 ETH.

Nogle spil i samlingen har en slet ikke rettighederne til at sælge, andre er det grafikmotoren bag der ikke er licenseret, og netop fordi NFT'er, og kryptohandler ikke altid reguleres efter almindelige standarder, så vurderes det at de reelle udviklere der ønsker en bid af Ellos kage, ja, der er ikke meget de kan gøre.

Du kan læse en detaljeret opsummering ovre hos PC Gamer, hvor der også står følgende:

"This story is yet another example of the shady behavior facilitated by NFT marketplaces. The summer 2021 promises NFTs ensuring artists' "ownership" of their work have swiftly given way to a reality where their work is often exploited against their will. This is all while the NFTs themselves continue to offer no tangible benefits or use cases beyond profit generation"

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage