At den nye Warner Bros. Discovery-chef, David Zaslav, aflyste Batgirl-filmen få måneder inden lanceringen på HBO Max har rystet Hollywood, og mens mange kæmper med at forstå beslutningen, så kunne noget tyde på at chefen bag de mange DC Comics-baserede filmsatsninger, Walter Hamada, har fået nok.
The Hollywood Reporter kan afsløre at Hamada kraftigt overvejer at trække sig helt efter at Batgirl blev lukket ned, tilsyneladende fordi at han ikke er enig.
Han lader dog til at være gået med til at blive mindst til premieren af Black Adam, som står til at ske d. 21 oktober i USA, men så ikke længere end det - for nu.
Hamada har selv været i mediernes søgelys tidligere grundet diskussionen med Cyborg-skuespiller Ray Fisher.