Vi befinder os i en tid hvor store virksomheder i spilbranchen bliver købt og solgt til højre og venstre, og det kan eventuelt være at en ny stor handel er ved at blive slået fast. Denne gang gælder det Unity, platformen (der delvist er dansk), som faktisk selv har købt virksomheder i en lind strøm, har nu fået et bud... på $17.5 milliarder.
Som VGC skriver er det mere specifikt softwarevirksomheden AppLovin der har budt det gigantiske beløb, og Unity er lige nu ved at evaluere tilbudet.
Dette sker samtidig med at Unity er ved at smelte sammen med IronSource, og skulle de sige ja til AppLovins tilbud, så ville den aftale faktisk ikke bevæge sig fremad overhovedet. I stedet ville AppLovin og Unity blive til én virksomhed, og den kontroversielle CEO John Riccitello ville forblive leder af den sammensmeltede enhed.
"Over the last decade we have built and operated a leading and innovative company in mobile app marketing and monetization solutions. Unity is one of the world's leading platforms for helping creators turn their inspirations into real-time 3D content. With the scale that comes from unifying our leading solutions and innovation that would be achieved with the combination of our teams, we expect that game developers would be the biggest beneficiaries as they continue to lead the mobile gaming sector to its next chapter of growth," siger AppLovin CEO Adam Foroughi om tilbudet.