Tidligere denne uge fremlagde Sony deres årlige regnskabsrapport, og det var bestemt ikke kønt. Den tidligere så urørlige elektronikgigant kunne fremvise et tordnende underskud på hele 33 milliarder kroner, det er fjerde år i træk, pengene fosser ud af selskabets lommer, så man må sige at selskabet er i krise. De er gået fra at have forrige generations bedst sælgende konsol til nu at være på en sidste plads.
Men krisen er ikke kun et udtryk for den hårde konkurrence på konsolmarkedet. Kimen går meget længere tilbage end det.
For 20 år siden var Sony et af verdens førende elektronikfirmaer, ikke kun målt på størrelse, men også kvalitet. Købte man et produkt fra Sony, vidste man at man fik valuta for pengene.
Men op gennem 90'erne og de tidlige 00'ere begyndte firmaet i stigende grad at satse på sine egne proprietære løsninger og underlige formater, der ikke spillede sammen med andres produkter. Tag for eksempel Minidisc, der som sådan var et ganske fint produkt, men også viste sig som en teknologisk blindgyde der aldrig fik et bredt gennembrud.
Selv da det stod klart, at cd'en var på vej ud og digitale afspillere var fremtiden, insisterede Sony på at benytte sit helt eget format til lydfiler, i stedet for at tage standardiserede formater som MP3 til sig.
Inden for kamera- og fjernsynsmarkederne har Sony også sendt myriader af produkter på gaden, og selvom de kvalitetsmæssigt sagtens kunne følge med konkurrenterne, var det svært som forbruger at finde rundt i deres jungle af forskellige tilbud. Imens er Sony blevet overhalt indenom af opkomlinger som Samsung, LG og - ikke mindst - Apple.
Det er den samme insisteren på hjemmestrikkede løsninger, der har været en klods om benet på PlayStation 3. Hvor både Microsoft og Nintendo begge valgte at basere deres seneste konsoller rundt om arkitekturer, der var velkendte og velafprøvede ude i virkeligheden, satsede Sony benhårdt på Cell-processoren, der mildest talt var en anderledes størrelse. Og som har vist sig som endnu en blindgyde, der ikke rigtig har udviklet sig siden lanceringen.
Der er dog grund til optimisme omkring Sonys fremtid. For det første fordi Kaz Hirai nu holder roret. Han har spillet en helt central rolle i at gøre PlayStation til den kæmpesucces, den unægtelig har været (til trods for at divisionen, PlayStation hører under, har givet underskud det seneste år), mens resten af selskabet har haltet. Hvis nogen kan vende skuden, er det ham.
Og så er der rygterne om PlayStation 4, der også tegner lyst for fremtiden. Selvom intet er bekræftet endnu, så tyder alle de rygter, der indtil videre er sluppet ud, på at PS4'eren i langt højere grad kommer til at bestå af hyldevarer og kendt teknologi.
Det betyder to ting: for det første bliver den billigere at lave, og for det andet bliver udviklerne ikke nødt til at genopfinde den dybe tallerken igen-igen. Sammen burde de to ting give Sony et forspring, de ikke havde med PS3.
Men er det nok med en succesfuld PS4? Tror du at Sony kan genvinde de markedsandele inden for forbrugerelektronik, de blandt andet har tabt til Samsung? Eller positionen som den ubestridte fører?