Nintendo vil booste Switch-lager ved at skrumpe indpakningen

Det vil gøre konsollerne lettere at transportere.
Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2022-08-23

Nintendo har allerede indrømmet, at takket være besværlige produktionsomstændigheder, så bliver det svært for udbudet at følge med efterspørgslen det næste stykke tid. Derfor leder de med lys og lygte efter ethvert trick der kan forøge mængden af producerede konsoller.

Nikkei kan bekræfte, at et af de tricks de udforsker er at skrumpe den fysiske indpakning på Switch-konsollen med cirka 20%, en beslutning der allerede er truffet, og træder i kraft her i løbet af måneden.

Angiveligt vil en mindre pakke forøge konsollens transporteffektivitet, så flere konsoller kan være på mindre plads. Om hvorvidt de kommer tættere på at sælge 21 millioner konsoller i det nuværende finansår vides ikke, men dette estimat repræsenterer et fald på næsten 10% sammenlignet med sidste finansår.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage