Batman: Caped Crusader er det seneste HBO-projekt der må lade livet

En række andre animationsprojekter er også blevet lukket ned.
Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2022-08-24

Det virker som om at de her streamingtjenester går hurtigt efter animationsprojekter når der skal spares penge. Vi har vidst i noget tid at Warner Bros. går efter at lukke en række projekter for at spare penge efter sammensmeltningen med Discovery, og nu er der flere ofre.

Som Variety skriver er seks projekter nu blevet dræbt, og det mest signifikante er uden tvivl animationsserien Batman: Caped Crusader, der var under udvikling af Bruce Timm, J.J. Abrams og Matt Reeves. Derudover der tale om disse resterende projekter; "Merry Little Batman," "The Day the Earth Blew Up: A Looney Tunes Movie," "Bye Bye Bunny: A Looney Tunes Musical," "Did I Do That to The Holidays: A Steve Urkel Story" og "The Amazing World of Gumball: The Movie."

Batman: Caped Crusader var tiltænkt som en direkte efterfølger til den originale Batman: The Animated Series, men der er endnu håb, eftersom flere peger på at serien kan få liv på en anden platform.

Vi krydser fingre.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage