Ny teaser viser Pinhead fra det kommende Hellraiser remake

Filmen skulle gerne lande på Disney+ via Star herhjemme i oktober.
Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2022-08-26

Hellraiser, gyserfilmen fra 1987, er en kultklassiker hos mange, og i en del år har et hold hos Hulu været i gang med et storstilet remake af den originale film. Den står til at lande på tjenensten d. 7 oktober, og vi regner med at den også kommer til Danmark igennem Star-delen af Disney+ samme dag.

Den nye film er allerede kontroversiel, eftersom holdet bag besluttede sig for at hovedpersonen Pinhead denne gang skal spilles af en kvinde, mere specifikt Sense8-skuespillerinden Jamie Clayton.

Den allerførste teaser viser kun et glimt af hende, men du kan se den herunder. Vi regner med at en fuld trailer lander inden længe.

<social>https://twitter.com/hulu/status/1562463491369631744</social>

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage