I år er det 20 år siden at Epic Games blev grundlagt. Det skal selvfølgelig fejres, og derfor har udvikleren lagt 20 stykker spilmusik ud på deres blog, der dækker alt fra Jill of the Jungle og Epic Pinball frem til Gears of War 3 og Bulletstorm. Og som en lille bonus er Cole Train Rap fra det første Gears også med.
Alle numrene kan downloades kvit og frit, og hvis du bare vil høre dem uden at gemme på din computer, kan det gøres på Epics Soundcloud-side.