Tidligere på året afslørede Embracer Group at blandt de mange studier og IP'er de har købt de sidste par år, så tilføjer de nu også tidligere Square Enix-ejede studier Eidos Montreal og Crystal Dynamics, samt deres respektive IP'er fra Tomb Raider til Deus Ex.
Siden da har de arbejdet på at gennemføre overtagelsen, og det er nu gjort. Embracer har afsløret via en meddelelse at deres overtagelse af de to studier nu formelt set er gennemført.
Dermed er rettighederne til de over 50 IP'er der hører med også nu Embracers, som blandt andet indeholder Deus Ex, Tomb Raider, Legacy of Kain og Thief. Dermed former de to studier det "12th operating label" under Embracer.
Vi ved at Crystal Dynamics arbejder på et nyt Tomb Raider, og at de samarbejder hjælper The Initiative med Perfect Dark, men hvad Eidos Montreal skal arbejde på vides endnu ikke.